Brug af mundbind i botilbud og bofællesskaber
Der er ved bekendtgørelse, fra Sundheds- og Ældre-ministeriet, af 28. oktober indført krav om brug af mundbind m.v. under besøg i sundheds- og ældresektoren samt på visse dele af socialområdet hvis det vurderes at der på tilbuddets beboere er øget risiko for alvorlige sygdomsforløb med Covid-19.
Kravet gælder alle medarbejdere og besøgende. D.v.s. pårørende, fodterapeuter, hjemmeplejen, håndværkere.
Det betyder at der skal bæres mundbind eller visir i fællesarealer under hele besøget. Ved ophold i lejlighed er det ikke et krav men vi henstiller til at beholde mundbind eller visir på.
Medarbejdere bærer mundbind eller visir i den tid de er på arbejde.
Kravet om mundbind eller visir gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.
Der kan ske bortvisning af besøgende, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir.