Botilbuddet Lunden

Sundhedsfaglig tilgang

Blandt Lundens faste personale, er der ansat en social- og sundhedsassistent til at sikre kvaliteten i det sundhedsfaglige arbejde.

Lundens sundhedsfaglige medarbejder, arbejder i et sundhedsfaglig team på tværs af Handicap og Botilbud. Den sundhedsfaglige medarbejder har det overordnede overblik over beboernes sundhedsfaglige behov og tilrettelægger de sundhedsfaglige opgaver herefter, med kontinuerlig opfølgning på delegerede opgaver.

Det sundhedsfaglige team fungerer ofte som bindeled mellem interne, eksterne og tværsektorielle samarbejdspartnere eller som sparringspartnere for personalet, så personalet på en sikker og forsvarlig vis kan formidle kontakten til de nødvendige samarbejdspartnere.

Det sundhedsfaglige team planlægger alle sundhedsfaglige opgaver, såvel i CURA som i praksis og er medvirkende til, at opgaveløsningen sker i samarbejde med det øvrige personale, og andre relevante interessenter.